Oplysninger om batteri og oplader
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Denne enhed skal bruges sammen med BP-4L-batteriet. Nokia kan producere
yderligere batterimodeller, som kan bruges til denne enhed. Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-10.
Modelnummeret på opladeren kan variere, afhængigt af stiktypen. Stiktypen er angivet med en af følgende koder: E, EB, X, AR,
U, A, C, K eller UB.
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 189
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver
væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet
med opladere, der er godkendt af Nokia og egnet til denne enhed.
Hvis det er første gang, et batteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været anvendt i en længere periode, kan det være
nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet. Hvis
batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden opladningsindikatoren vises på skærmen, eller inden du kan foretage
opkald.
Sikker udtagning af batteriet. Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud.
Korrekt opladning. Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt ladet batteri være
tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det
miste ladningen med tiden.
Undgå ekstreme temperaturer. Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer reducerer
batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af drift. Batteriers
funktionsdygtighed forringes væsentligt ved temperaturer et stykke under 0° C.
Undgå kortslutning. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand, f.eks. en mønt, clips eller kuglepen,
forårsager direkte forbindelse mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. Disse ser ud som metalstrimler på
batteriet. Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller
metalgenstanden tage skade.
Bortskaffelse. Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever
batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Lækage. Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i, åbnes, bøjes, punkteres eller beskadiges. Hvis batteriet lækker, må
væsken ikke komme i kontakt med huden eller øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle de berørte områder med vand eller
søge læge.
Beskadigelse. Batteriet må ikke ændres eller reproduceres, og der må ikke indsættes fremmedlegemer i det. Batteriet må heller
ikke nedsænkes i eller udsættes for vand eller andre væsker. Batterier kan eksplodere, hvis de er beskadiget.
Korrekt brug. Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Forkert brug af batteriet kan resultere i brand, eksplosion eller anden
fare. Hvis du kommer til at tabe enheden eller batteriet, især på en hård overflade, og du mener, at batteriet er blevet beskadiget,
skal du indlevere det til undersøgelse på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det. Benyt ikke en beskadiget oplader
eller et beskadiget batteri. Opbevar batteriet utilgængeligt for små børn.