Oplysninger om certificering (SAR)
Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende eksponering for radiobølger.
Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som anbefales
i de internationale retningslinjer, ikke overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige videnskabelige
organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som har til hensigt at sikre alle personers sikkerhed uanset alder og
helbredstilstand.
I eksponeringsretningslinjerne for mobilenheder anvendes der en måleenhed, som kaldes SAR (Specific Absorption Rate). Den
SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne, er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv. Test for SAR
udføres med standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle testede
frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed, som er i brug, kan være under maksimumværdien, da enheden er
konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig for at få forbindelse til netværket. Dette niveau ændrer sig i forhold til
en række faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en netværksantennemast.
Den højeste SAR-værdi i henhold til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret er 1,30 W/kg.
Brug af tilbehør til enheden kan resultere i forskellige SAR-værdier. SAR-værdierne kan variere afhængigt af nationale
rapporterings- og testkrav samt netværksbåndet. Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.